Fotoalbum
THONDUP er født d. 17 juni 2011 hos Vivi Topp Meyer og Kristian Meyer i Odense
Thondup er med knap 35 cm den mindste af de fire. Hun er flokkens glade lille klovn, hun er altid klar til sjov og ballade og er overbevist om, at alle elsker hende. Hun er også en lille puttegris med lidt mærkværdige sovevaner .... Thondup vil nemlig helst ligge under puden i kurven eller på kludetæpper, der er krøllet sammen som små "bjerge" og i mangel af bedre vil hun gerne, som den eneste af de fire, sove i sengen .... og det må man gerne her hos os ;o)
Thondup's pels er i evig om-, til- og udbygning, så hun er efterhånden blevet til et lille pelsdyr med voldsom meget underuld - ikke den nemmeste pels at holde, men med mange års erfaringer og faste ritualer er den til at have med at gøre. Men bl.a pga pelsen skal hun ikke indgå i avl, da jeg synes at det er vigtigt at avle på gode pelskvaliteter, så hvalpekøbere har en ærlig chance for at kunne holde og pleje pelsen.